Vi har squash i haven og gulerødder i massevis, så da en eller anden i
forbifarten nævnte hjemmelavet pickles, var jeg hurtig til at google. Jeg har
nemlig aldrig smagt pickles. Derfor ved jeg heller ikke, om mit resultat smager
som det skal. Min første tanke var, at det smagte både surt, sødt og stærkt,
men måske en anelse for sødt…
I hvert fald var det sjovt at lave, og jeg håber også, at vi kan lide
resultatet – skal måske testes til en god pølse til aftensmaden?

Samtidigt havde min svigerinde tippet mig om, at man kan sylte squash
som asier, så det blev også lige prøvet af. Smagstesten følger noget senere for
der er allerede et glas af min mors hjemmesyltede asier i køleskabet.