Det var ikke uden en vis portion skepsis, at denne sammensætning blev
forsøgt i Bakkegårdens køkken. Men høsten af squash lokker os til nye forsøg
hele tiden. Tre glas nøjedes vi med i første forsøg – og man kan faktisk slet
ikke smage den der skepsis, når det bliver smurt på en hjemmebagt bolle. Dog
har jeg allerede under fremstillingsprocessen tænkt på tilretninger, hvis der
nu skulle laves et forsøg 2. Produktet skal helt klart være uden kerner næste
gang, og så tænker jeg på at rive squashen groft da kogetiden for æbler er
noget kortere end for squashstykker.