De to små kalve tumler rundt på marken i det dejlige solskin og brænder en masse energi af. Pludselig løber de tør for energi og kaster sig ned i græsset og tager en lur.

Når én af dem vågner, går den ofte hen og puffer til den anden, som for at spørge “vil du med ud og lege?” Så bliver der prøvet kræfter, løbet stærkt og puffet til den gamle fodbold, de har fået at lege med.

I løbet af dagen bliver der også tanket op med mælk og græs – og de er i hvert fald vokset begge to.