Det føles som om foråret har været koldt i år – eller startet sent…
Men frugttræerne blomstrer som de plejer.

Mirabelletræernes blomster er faldet og vi kan se tegn på frugter. Det behøver ikke være så overvældende mange som sidste år – for der er ikke plads i fryseren.

Lige nu er det kirsebærtræerne, der er på sit højeste med blomster.
Æbletræerne derimod, står lige på spring og er klar til at blomstre om et øjeblik.
Og blomsterne på Paradisæblebusken er så fine lige nu.