Endelig!
Stine har ventet længe og meget tålmodigt på sin turkisblå hjemmestrikkede
bluse. Jeg havde håbet, at jeg var blevet færdig til hendes fødselsdag i sidste
måned, men der manglede lidt.

For en uges
tid siden lukkede jeg de sidste masker af og lagde strikketøjet til side.
Endelig her i weekenden fandt jeg mod til det monteringsarbejde, som jeg ikke
føler mig helt på hjemmebane med. En ny teknik (for mig altså) er prøvet af –
madrassting – så arbejdet er monteret fra retsiden, så man hele tiden kan se, om
det ser hæderligt ud.

Resultatet efter en gang vask er vist blevet okay. Jeg
håber, at blusen passer på en prik – og at Stine er tilfreds med den, det er jo
en hjemmestikket bluse med alle de fejl og mangler, det nu medfører.