Så nåede jeg vist til ende med det første ærme på den blå
bluse til Stine. Målt på kryds og tværs og lukket af. Åh hvor jeg håber, at
blusen passer, når den bliver færdig.

Det er gået hurtigt fremad med ærmet under håndboldkampene.
Men én af dagene må jeg hellere få slået masker op til det andet ærme.

Jeg strikker en bluse efter Anette Danielsens opskrift ”Æbleø”
i bogen ”Kunsten at strikke en ø”. Blot har Stine ønsket en ensfarvet lyseblå
bluse uden æbler…

Jeg håber, hun synes om resultatet, når engang den bliver
helt færdig. Desværre yder billederne her ikke farven fuld retfærdighed på grund af lys/blitz.